Det kanskje merkeligste av alle skattefunn fra Sørlandet er det fra Bjørnestad i Spind. For mens både Lyngdal og Lista er representert med mer typiske sølv- og gullskatter fra forhistorisk tid, er Bjørnestad-skatten fra nabobygden Spind bare et par, tre hundre år gammel. Den er dermed den eneste bevarte – eller den eneste oppgravde? – skatten fra 1700-årene i hele Vest-Agder.
Det var våren 1890 at Lars Tollisen Bjørnestad støtte på den bortgjemte skatten. Den allestedsnærværende P. Holmesland fikk høre om funnet, og han sendte den 19. juli samme år følgende brev til Universitetets Oldsaksamling i Kristiania:
”Da Lars Tollisen Bjørnestad i Spind en dag ivaar skulde mine i et Fjeld paa Bjørnestad, fandt han under en Helle eller i en Sprække i Fjeldet den hermed følgende Daase med Indhold. Han har nok havt den paa Bergens Museum uden dog at kunne opnaae, hvad der efter hans Mening kunde være antagelig Pris for den. Nu spekulerede han paa at sælge den til hvilken som helst Liebhaber; jeg fik imidlertid Fundet udlaant for at indsende det til det ærede Museum, om det muligens kunde byde ham en Pris, hvormed han kunde være tilfreds.
Jeg tør imødese Meddelelse om, hvad der kan gives ham for Fundet.
Ærbødigst
P. Holmesland
Fogdefuldmægtig”
I 1890 fantes det ennå ikke noen kulturminnelov, og noe forkjøpsrett for det ene eller andre muséet var det ikke tale om. Lars Tollisen avgjorde selv om han ville avhende funnet – og til hvilken pris.
Før P. Holmesland fikk hånd om skattefunnet, hadde det vært i Bergen Museum, men Lars Tollisen mente at pristilbudet derfra var for dårlig. Oldsaksamlingen bød på sin side 45 kroner for hele funnet, og i brev av 4. august 1890 bekrefter P. Holmesland at Lars T. Bjørnestad har akseptert budet. Den samlede metallverdien var taksert til 31 kroner og 67 øre.
Det er ikke helt godt å si hva arkeologene ville med skattefunnet. De trodde jo ikke et øyeblikk på at det var virkelige oldsaker Lars Tollisen hadde funnet. Men på den tiden samlet de arkeologiske muséene på alskens rariteter. Det var først etter at lov om fornminner kom i 1905 at det ble trukket noe klart skille mellom oldsaker og andre saker. I 1915 ble derfor de gjenstandene Lars Tollisen hadde solgt til Oldsaksamlingen, overlevert Norsk Folkemuseum på Bygdøy. Og der ligger funnet fremdeles.
Arvesølv
Hva bestod så skatten av? Jo, av følgende gjenstander – slik de er beskrevet i Oldsaksamlingens egen tilvekstfortegnelse fra 1890:
”En strikket Pung af Silke fra nyere Tid, med Laas af Sølv. Pungen, hvoraf nu kun Levninger ere tilbage, er dobbelt, en indre og en ydre Pung, hver med sin særskilte Laas. Den ydre Laas har endel temmelig raat udførte Ornamenter og Figurer (støbt Arbeide), hvis Charakter tyder paa 18de Aarh. Vægt med Resterne af Pungen 72,5 gr.”
”Et Par Sølvspænder, Skospænder eller Knæremspænder, af simpelt Arbeide, der ogsaa tyder paa 18de Aarh. Vægt tilsammen 25,9 gr.”
”Et Par Hegter af Sølv, dannede af 2 flade halvmaaneformede Stykker af 3,2 cm. Længde med nogle simple indridsede Ornamenter, der ved 4 Huller ere indrettede til at syes fast paa Klæder og hvoraf den ene bærer en Krog, den anden en dertil svarende Hempe. Vægt tilsammen 3,9 gr.”
”Et Par Lænke-Halsknapper af Sølv af vanlig Form; Vægt tilsammen 8,1 gr.”
”En spiralformet Fingerring af Guld med nogle indridsede Ornamenter, 3 Omgange; Vægt 3,9 gr Indvendig Navnebogstaverne A. A. S. B. og G. J. D.”
”En almindelig glat Fingerring af Guld af Vægt3,2 gr. Indvendig Navnebogstaverne G. L. D. O.”
”Et Par Øredobber af Guld af Vægt 3,25 gr., simpelt Arbeide.”
”En ufuldstændig simpel Naal af Sølv; Vægt 0,6 gr.”
”En simpel Æske af Bronceblik, rund med Overfaldslaag, 8,7 cm. i Tvermaal og 3 cm. høi, samt et Stykke af Bronce af uvist Brug.”
Det kan se ut til at det er noen som har gjemt vekk arvesølvet sitt her i fjellsprekken. Tradisjonen med å skjule saker av sølv og gull på særlige steder i utmarka – ofte under en stor stein eller på andre markerte plasser – går tilbake til forhistorisk tid. Det kan tenkes at Bjørnestad-skatten er gjemt unna i en spesiell anledning – kan hende Napoleonskrigen. Funnsammensetningen tyder iallfall på at skatten ikke er lagt ned særlig lenge etter år 1800, og kanskje helst litt tidligere.
Men ikke alle skatter kan forklares med krig og urolige tider: I sagntradisjonen fra Vest-Agder hører vi stadig om grunnrike bønder som gjemmer unna gullet sitt som en del av avslutningen på dette livet. En skal ikke se helt bort fra at Bjørnestad-skatten er et resultat av slike utgamle oppfatninger.
Hvem sin skatt dette var, vet vi ikke. Men gravuren på de to (gifte-)ringene gir oss en ledetråd. På den ene ringen står det altså A. A. S. B. Og G. J. D. Umiddelbart forstår vi at det dreier seg om mann og kone (eller et trolovet par), og at mannens fornavn har begynt på ”A”, i likhet med farens fornavn – mens gårdsnavnet begynner på ”B”. Altså A. A.-Søn B. – for eksempel ”Arne Arnesøn Bjørnestad”. For vi får vel gå ut fra at den som eide ringen, bodde på gården. Konens navn har vært G. J.-datter – f. eks. ”Guri Jonsdatter”.
Den eneste A. A. S. B. Jeg har klart å finne i kildene, er Anders Anderssøn Bjørnestad. Han var sønn av Anders Rasmussøn på Sør-Bjørnestad. Anders var trolig født på Bjørnestad omkring 1660. Jeg har ikke klart å finne ut hvem han var gift med. Dersom A. A. S. B. På ringen er identisk med Anders Anderssøn, så har konen hans i så fall hatt initialene G. J. D.
På den andre ringen står det bare G. L. D. O. Dette må være en kvinne – f. eks. ”Gerd Larsdatter Osestad”. Men jeg aner ikke hvem denne G. var. Kan hende noen av leserne kan hjelpe?
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar