06 september 2007

Akershus amt

AKERSHUS AMT.

VESTBY p., Vestby s. Kirken, viet alle helgensdag (2 Novbr.) til Maria, opført af tugtet sten og i sedvanlig form, vestre indgang rundbuet med simple kapitellister, ingen vinduer paa nordsiden, de paa sydsiden udvidede, ligeledes korbuen, ind-

(37)

gangen paa koret sydside spidsbuet og i dets østre vegg en liden lysaabning af samme form. Omkring kirken er der flere enkelt liggende gravhauger, saasom paa Sunbygaardene og en ovenfor Grødstad. – Paa Østre Hjor en stor rund haug, hvorpaa endnu i 1743[1] stod en høj og bred flad sten, sat med bredsiden i øst og vest, ligesom 2 tilsvarende stene paa lignende hauger paa Østre Haug i Aas sogn og paa Østre Huseby i Fron sogn; ”naar man stod paa den første haug saaes alle tre stene i en lige linje fra nord til syd”. – Paa Klever 1856 funden en dopsko af messing (C 2054) til en sverdskede, lig den, som blev funden paa Skjolland i Sunddals prestegjeld paa Nordmøre; - paa Hauger 1855 en liden usadlet hest (C 2009) af messing, 2 tommer lang og 1 ½ høj; - og paa Linnestad 1853 i gravhaug endel perler af glas, rav og koral samt stykker af 2 bøjledannede spenner af messing (C 1887, 1888). – Paa Galby saaes 1860 ved østre side af den vej, som gaar fra kirken mod nord, og ikke langt fra hvor den støder sammen med postvejen, 10 gravhauger, og paa den modsatte side af vejen 3, alle med spor af udgravning.

Soner s. Paa Huseby fantes 1815 ved gravning i en kjeller en øxehammer af sten, granit (B 223). – I sognet var der, hvor siges ej, 1780[2] ifølge Wilse ”en altersten (?), som sees understøttet af andre stene”, formodentlig naturspil.

AAS p. Aas s. Kirken, indviet 6 Oktobr. til Maria, til hvis billede (Mariuroden) før 15de hundedaar blev givet noget jordegods, af huggen sten i sedvanlig form med rundbuede aabninger, skibet 33 alen langt og omtr. 16 ½ bredt; har undergaaet mange forandringer dels ved forlængelse mod vest og dels ved at koret er bleven ret afsluttet istedenfor at det fra først af maa have endt i en halvrunding, hvilket kan sees af formen paa flere af murens stene; koraabningen har kapitellister og fod-

(38)

stykker af huggen granit og havde tilforn ogsaa sidesøiler af samme slags; ved hver side af korbuen en nische, den nordre dog tilmuret, og derfra gaar indvendig i muren en trappe op til korbuen; en lignende trappe skal gaa fra skibets sydvestre hjørne og igjennem den sydlige vegg. Koret er 17 ½ alen langt og 12 ½ bredt med et vindu mod øst, et vindu og en dør mod syd; det har været overhvelvet med to nu nedfallne spidsbuede korshvelv med gurter og bladforsirede slutstene og konsoler, hvoraf kun de sidste ere levnede. Ved nordsiden af koret et sakristi dækket af to korshvelv. Paa grunn af skibets store brede har det maaske fra først af været delt ved piller, saa at kirken havde basilikaform. En døbefont af klæbersten (tegn. i Aarsberetn. f. 1858 pl. I). Kirken skal nu nedtages eller ombygges. I en indberetning af 1743[3] siges, at da spirets kugle under en reparation omtrent 40 aar før den tid blev nedtagen, fantes deri en ”skriftlig seddel, som af daværende sogneprest magister Woldemar Flitz blev tagen i forvaring, og som sagde, at kirken da for 900 aar sdien af munkene var opbygget”, det vilde altsaa blive før kristendommens indførelse; at seddelen laa løs i kuglen, viser ogsaa, at den maatte være indlagt der i senere tid, da kirken fra først af neppe havde spir. – Paa det jorde, som ligger østenfor den vej, som gaar forbi kirken, er der levninger af flere hauger, og sammesteds ligeoverfor kirken træffes ofte levninger af kul i marken. – Paa Prestegaarden fantes 1853 et tveegget jernsverd (C 1868), hvis hjalte har indlagte forsiringer af sølv eller gull; 1858 stykker af en lerurne med to ører, benstumper og en brynesten C 2195-2196; og paa Nordre Aas, hvor der er flere gravhauger, 1859 en vevskytteldannet beltesten (C 2408). – Omtrent en fjerdingvej i syd for Vollebekk paa den saakallede Herumsvarde, en med lyng og buske overgroet heid, hvorfra udsigt haves til alle kanter, er der en gammel mur af temmelig store med mose belagte stene og som omslutter en firkant, som det synes, af

(39)

4 – 10.000 kvadratalen. – Paa Centralagerdyrkningsinstitutets grunn var der et stykke ovenfor husene og paa samme side af vejen i 1856 en 73 alen lang mur eller stensat gjerde, som syntes at fortsætte sig over den anden vej, der gaar til Kroer. Paa højre side af den sidste vej var der inde i skoven en firkant med 8 opreiste stene omkring og en i midten. Desuden var der mange smaa hauger og stenlagte kredse paa et sted, kallet ”Haugene”. – Paa østre side af vandet Aarungen er der et højt fjell, hvori en smal indgang og indenfor et rum for 20, 30 personer ”dog, som der siges i en indberetning af 1743,[4] ganske ujevnt, saavel paa gulvet som paa siderne, og faar lys fra en aabning og rift lige ovenfra. I fordum tid skal efter gamle folks sigende i denne hule være fundet adskillige ting, saasom en haandkvern, stengryter og mere deslige redskab, saa det er slutteligt, at mennesker der have haft tilhold”. – Paa Vestre Holstad blev 1840 funden i en liden gravhaug stykker af en vid, tynn skaal og af en skaalevegt, begge af messing, en stang og hank af jern, og en brynesten (C 957, 958). – Tæt ved Korsødegaarden er der paa vestre side af vejen til Aas kirke 1 haug og længer henne 3 hauger. – Paa Østre Haug den foran s. 38 nævnte store haug og derpaa en bautasten, 2 al. høj 3 bred og 20 tommer tyk, staaende ret i øst og vest. Mellem denne gaard og Drøbak er der det ved vejen idetmindste 10 gravhauger. – I dette sogn, hvor vides ej, blev før 1830 funden en 2 ½ tomme lang hingst af messing (C 322) med sadel, bidsel, staaman, dusk i pannen og lang hale.

Nordby s. Ved Skytsgjordet saa Schøning[5] 1775 flere gravhauger paa engen, i skoven og i udmarken, tildels besatte med gamle eketræer. I en af disse hauger, omtr. 100 alen vest for husene, traf man 1841 1 alen under jorden en stor stenhelle og derunder fantes uden spor af gravkammer stykker af 2 ler-

(40)

urner og en messingkjedel (C 1023), som har haft jernhank; 1845 blev paa samme gaard funden 3 spydodder af jern (C 1181-1183). – Ved Sundby saa Schøning 1775 endel smaa gravhauger, - og paa Melby, hvor der ogsaa er flere hauger, fantes 1848 endel perler, de fleste af en sort blank materie, enkelte af daarligt sølv, maaske af et paternosterbaand, og endel klippingmynt fra Kr. Is tid (C 1445).

DRØBAK p., Fron s. Paa Fron blev 1805 i en stor gravhaug funden en sadelknap og andre til hestetøj henhørende messingsager samt endel ting af jern med merker af ild, hvilket alt havde lighed med det paa Møllemose i Fyn gjorte fund og i 1810 indkom til Kjøbenhavns Museum.[6] – Paa Østre Huseby var i 1743 en gravhaug med bautasten (se foran s. 38).

NESODDEN p., Nesodden s. Kirken er af sten. – Paa Skoklefall funden 1853 en spydodd af jern (C 1890) med modhager; - og paa Solberg 1860 en øx af flint (C 2433), sleben paa alle sider. – I sognet blev for mange aar siden funden en ringspenne af sølv (K 7063), tornen prydet med indslagne trekanter.[7]

KRAAKSTAD p., Kraakstad s. Kirken er af sten, indviet 29 Januar til Peter og Paulus. – I sognet blev i eller før 1847 funden en spydodd af flint og en øx af sten (C 1333, 1334).

Ski (Skeid) s. Kirken er af sten og sedvanlig form, skibet oprinnelig 20 al. langt og 12 bredt, koret 10 langt og 6 bredt, har et portal i rundbuet stil, men er efter 1860 bleven forlænget mod øst. Omkring kirken er der paa et højtliggende strøg flere gravhauger, hvoraf især 2 store tæt ved hinanden østenfor kirken, hvor landevejen deler sig i to. – Paa Ski blev 1856 funden en liden oxe af kobber, 2 ½ tomme lang og høj (C 2043), merket paa højre bog med et h, og da dette synes

(41)

oprinneligt, kan man maaske deraf slutte, at ogsaa andre lignende figurer ikke kan være fra hedendommen.[8] – Paa Sander funnen 1856 et tveegget jernsverd (C 2039) sammen med et enegget og aske, paa et andet sted 2 øxer og en ring, alt af sten (C 2040-2042); - og paa Raugaas 1844 et jernredskab af ukjent brug (C 1123), maaske fra kristelig middelalder. – I sognet fantes 1857, uden at stedet er opgivet, et spyd og en pileodd, begge af jern (2117, 2118).

ØSTRE AKER p. Paa Ulvøen funden før 1831 en øx af sten (C 380); - paa Langøen 1861 under grus i et gammelt stenbrud en rund gjennemboret stenskive (C 2637), 1 ½ tomme i tvermaal (af en haandsnelde?), oversiden prydet med striber og punkter; - noget indenfor Kongshavn 1848 en vævskyttelformet beltesten (C 1451); - paa pladsen Simensbraaten 1851 en fingerring af gull (C 1726) af vakkert arbeide, midterste del af halvkugleformede perler, der støde til hverandre paa midten; - paa Lambester 1858 en øx af sten (C 2221); - paa Søndre Østensjø 1849 en øx af graasten uden skafthul (C 1529), 1850 en meisel eller øx af flint (C 1552), 1861 en cirkelrund sølje af messing (C 2588) med indskrift af middelalderske smaa bogstaver, som det synes: Ave Maria gracia plena, og samme aar et øxeblad af jern (C 2460); - paa Vestre Lerskallen 1856 2 knive af forskjellig størrelse (C 2049) med sølvholker, hvoraf paa den mindre staar med middelalderske smaa bogstaver: Ave Maria; af slidren, hvori begge stod, kun et stykke tilbage, 10 tommer langt, med vakkert sølvbeslag; - paa Østre Skøien (Skodvin) var 1840 et par mindre gravhauger. – Paa Theisen funden 1844 paa et sted, hvor der var spor efter grunnvollen af et hus, som engang syntes at have været afbrent, endel ophuggede stykker, 16 hele og en mængde sønderbrudte Arabiske mynter (fra 776-919

(42)

efter Kristus) samt 7[9] haandledsringe af sammensnoede stenger, alt af sølv (C 1137-1143); - og paa Vaalerengen 1861 et tveegget sverd af jern (C 2633). – Paa Lille-Tøjen (Tødvin) var en større gravhaug, som blev udgraven før 1840. – Paa Ulven (Ulfvin) funden 1857, dog ej sammen, en øxehammer af sten, et sverd og en spydodd af jern (C 2020, 2121). – Paa Hofvin var der tilforn en stenkirke, hvoraf murene i slutningen af 16de hundredaar tildels stode, og i 1824 nordenfor hovedbygningen og tæt ved udhusene en temmelig stor og høj rund haug, som ansaaes for en gravhaug, og nedenfor denne paa den jevne mark en mindre haug.[10] Paa Furuset tilforn en trækirke, hvorfra 2 jernnøgler (C 600, 601). – Paa Grefsenaasen funden 1861 en spydodd af flint (C 2816). – Paa Disen var 1840 i udmarken en liden samling af tildels forstyrrede gravhauger. – Paa Sindsen, hvor der 1840 ligeledes var endel gravhauger, blev 1839 funden et øxeblad af jern (C 859), 1856 en sleben øxehammer af sten (C 1259), og 1858 i gravhaug 2 par skaaldannede og 2 kløverbladdannede spenner af messing (C 2222-2225).

VESTRE AKER p. Ved Aasen var 1840 nogle gravhauger. – Ved Kirkebø i Maridalen finnes levninger af en stenkirke, 22 al. lang 14 bred, med halvrundt kor; ifølge biskop Jens Nielssøns optegnelser var den endnu 1598 ved magt og holdtes prædikener i de tre store højtider; endnu 1820 brugte bønderne at lade brenne lys i eller ved kirkens mure hver juleaften, og i tilfælle af sygdom paa en gaard, sattes brennende lys ved jul eller nytaar i sprekkerne af de nedfallne mure.[11] – Ved Brendingen i Maridalen 1859 funden en flinteflekke (C 2397), tilemnet til pileodd; - i Maridalsvandet før 1824 en øx af sten, rød porfyr (C 74); - paa Sogn 1856 en øx

(43)

af flint (C 2051); - paa Lille Sogn eller Bergshavnen under Berg 1861 en celt eller paalstav af bronse (2689) med afbrudt hempe; - paa Tosen 1834 ved gravning af en kjeller stykker af et sverd, af en spydodd og af 2 hinanden lige redskaber (sporer?), alt af jern, samt et messingbeslag, 3 langagtige terninger og 11 halvkugledannede brikker af ben (C 842-844); - paa den saakallede Bernerløkke under Linderen 1859 en spydodd af flint (C 2294); - paa Ullevaal 1847 i gravhaug 2 spydodder, midtpladen af et skjold og et stykke af et sverd, alt af jern (C 1366-1369); - paa Holmen 1847 et tveegget sverd af jern (C 1347); - paa Borgen 1847 en fingerring af sølv med raa indhamrede prydelser og sammenknyttet i en knude (C 1373), afbild. i Illustr. Nyhedsblad f. 1861 s. 27 no. 92). – Paa Frogner var paa en højde ovenfor parcellen Fredriksbergs huse nogle faa aar før 1840 levninger af en aflang stenkreds. – Paa Vestre Skøien 1849 funden en øx af sten (C 1493). – Ved Smedstad stod tilforn et trækapel, hvori der ifølge Jens Nielssøn endnu 1590 holdtes prædiken. – Ved løkken Sølyst fantes 1844, lige i syd for det nye vaaningshus, i en formodet udjevnet gravhaug 2 stykker af klingen af et enegget sverd, en skjoldbule, 2 pileodder og et stykke af en sigd, alt af jern (C 1134); - og paa Ladegaardsøen nær Oscarshall 1850 et enegget sverd af jern (C 1597) af gammel form.

ASKER p., Asker s. Kirken, viet in vigilia St. Andræe, 29 elelr 30 Novbr., til Maria, Fabian og Sebastian, opført af sten i den sedvanlige form, nævnes først 1327 i den pavelige tiendesamlers Petrus Gervasius’s indberetning, men er vistnok ældre end 1200, havde blytag, som borttoges 1805; Sebastians alter nævnes i røde bog. – Paa Prestegaarden, hvor der endnu 1840 var flere gravhauger, blev 1841 i en saadan funden en liden ring (af et bidselmundbid) og 3 store klinknagler, alt af jern, samt 2 aflange terninger og 3 halvkugleformede brikker af ben (C 993); noget før 1849 udjevnedes en anden haug, uden at noget fantes. – Paa Haugbo var i 1840 flere grav-

(44)

hauge. – Paa Sæm blev i gravhaug før 1818 funden en smuk lerurne,[12] og 1845 i en stenrøs et bidselmundbid af jern (C 1195). – Paa Thveter fantes omtrent 1800 en halkugleformet kjedel af graasten med stykker af jernhadd (C 2639). – Paa Nesøen var tilforn, endnu 1740, en kreds af 12 eller flere opreiste stene.

Vestre Berum s. Tanum (Tunheim) kirke, en lovekirke, viet 9 Marts til Maria, af sten og sedvanlig form, med sakristi ved den nordre side af koret. – I en gravhaug nær kirken fantes før 1818[13] nogle jernkjelder. – Paa Vøyen blev 1860 i gravhaug funden et enegget sverd, et øxeblad, en spydodd, 9 pileodder, et bidselmundbid, et sigdblad med sagtænner i eggen, et beslag endende i en krog, 2 knivblade, alt af jern (paa bidselmundbidets sidebeslag tillige levning af messingbelæg), samt en skaalformet kjedel af sten med jernhadde (C 2422-2431). – I sognet blev ogsaa 1859, som det heder i en stenrøs, funden en kile eller øx af sten (C 2268).

Østre Berum s. Haslum (Haslheim) kirke, af sten, i korsform, omtr. 24 al. lang og 27 bred over korset, hver korsarm omtr. 9 al. bred, ellers uden merkelighed, skulde ifølge et vistnok urimeligt sagn haft 12 altere foruden højalteret. Paa klokken, 1 al. i tvermaal og 1 ¼ al. høj, er indridset en kalk og et Mariebillede med indskrift af middelalderske store bogstaver: Ave Maria gracia plena salve. Derfra 2 kroner af jernblik, omtr. 8 tommer i tvermaal, udentvil til en lysekrone, samt 2 træbilleder af Maria og en anden helgen (C 262-264). – Paa Øvre Stabek funden før 1856 en spydodd af flint (C 2063), en fint sleben øxehammer af sten (C 2064), og paa den nuværende gaardsplads, da den nye hovedbygning stod under arbejde, et endebeslag (C 2065) til et drikkehorn af forgylt kobber og i form at et gabende dragehoved. – I Sandviken 1845 funden en øx af sten (C 1160).

(45)

ENEBAK p. Enebak s. Kirken, viet paa pave Gregors dag, 12 Marts, til Botolf, af sten og sedvanlig form, havde ifølge indberetn. af 1744[14] en døbefont af sten, 1 ¼ al. høj med udhugne forsiringer, og et røgelsekar. – I Prestegaarden var ifølge samme indberetning en firkantet ligsten, med 2 udhuggede kvinnebilleder og indskrift, ”som ikke kan læses paa grunn af stenens beskadigelse; de skulle forestille 2 jomfruer, som have givet endel jord til kirken”. – Ved Ekeberg saa Wilse 1780[15] paa en bergaas levninger af to ringmure, den ene uden om den anden, som han ansaa for en forskansning fra oldtiden.

Vestby s. Paa Ungersnes funden 1855 i en myr et stykke fra hinanden 2 øxehammere af sten (C 2006, 2007); - paa Bjerke 1844 en kile eller øx ligeledes af sten (C 1122). – Formodentlig er det Vestby, de la Martiniere mener, naar han i sin reise (trykt 1672) siger, at der ved Wisby, 3 franske mil fra Kristiania, fantes flere bondehuse, som vare takte med torv og uden vinduer men kun med et hul i taget, altsaa røgstuer.

FET p., Fet s. Paa Nordre Aas funden 1857 en øxehammer af sten (C 2134), og paa denne eller en af de øvrige Aasgarde en øx af sten uden skaftehul (C 2511), ½ alen dybt i jorden paa et raalendt af trerødder opfyllt sted, hvor der før skal have været et tjern.

SKEDSMO p., Skedsmo s. Kirken, af graasten med hjørner og omfatninger af huggen kalksten, sedvanlig form, men med taarn, hvis mur dog kun rækker til skibets gavl, blev ombygget 1861, havde ifølge Schøning 1775 i koret en døbefont af klæbersten med udhuggede forsiringer, og en klokke med indskrift af middelalderske store bogstaver: Stephanus me fecit. Derfra et træbillede i siddende stilling (C 2755), 2 ½ alen højt, sansynligvis St. Olaf. – Paa Steinen, en husmandsplads under prestegaarden, og hvis navn utvilsomt skriver sig fra en derliggende

(46)

stor sten, saa Schøning 1775 tæt ved nysnævnte sten en stor rund gravhaug, som havde været besat med store stene, og vestenfor i lige linje dermed en hel række runde gravhauger, hvoriblandt der syntes at have været en kreds med større opreiste stene; i en af disse hauger var der fundet et sverd, sporer og et bidselmundbid. – Paa Braanaas før 1823 funden et krucifix, støbt af malm, 3 tommer højt og bredt (tegn. i Klüwers Mindesm. s. 85); frelserens ben ere jevnsides, hvorfor billedet maatte være ældre end det 14 hundredaar. – Paa Østre Asak stod tilforn et kapel af sten, kallet Gudleif Asaks kirke, indviet til Mikael; - paa samme gaard eller en af de andre Asakgaarde var der 1775 ifølge Schøning mange gravhauger, og i en meget stor saadan blev 1807 funden forskjellige sager af messing eller jern, med spor at have været udsatte for ild, hvilke sager havde stor lighed med de paa Fron fundne (se s. 41) og i 1810 indkom til Kjøbenhavns Museum.[16]

Løremskogens s. Kirken er af sten og sedvanlig form. – I sognet blev funden 1835 en øx af sten, afanitagtig trap (C 664).

NITEDALS p., Nitedals s. Kirken, viet 31 Januar til Olaf, er af sten og sedvanlig form.

Hakedals s. I kirken skulde der efter Schønings sigende ifølge et manuskript have været en klokke, hvorpaa med runeskrift stod: Olaus Rex Norvegiæ. – Paa Dølid funden før 1829 i Niteelven en øx af sten, diorit (C 81).

SØRUM p., Sørum s. Kirken, viet Blasii dag, 3 Februar, til Peter og Paulus, er af sten. – Paa Skea (Skeid) stod tilforn en gammel træbygning, i lafterne med rødt og blaat ullent tøj istedenfor mose, og uden vinduer, brugtes allerede 1715 til høbod. Ramus[17] siger, at deri fantes 2 træbilleder, ”som synes

(47)

være en relikvie af de hedenske offerhuse” (?), medens det i en indberetning af 1745[18] antages, at stuen havde været et gammelt munkekapell, hvilket heller ikke er rimeligt; formodentlig havde den engang været vaaningshus. Den blev ødelagt ved et jordfall i 1798, og blandt dens levninger fantes en fingerring af gull (C 500) med plade, hvorpaa sees i ophøjet arbejde et Kristushoved med glorie omkring. – Paa Borgen var 1840 flere gravhauger, ligeledes paa Vilberg, hvor der før 1833 blev funden i jorden en fingerring (C 559) af bronse med stribesirater og oval plade, hvorpaa bogstaverne CNS og nedenunder et korsmerke. – I sognet blev før 1832 ogsaa funden en kile af sten (C 501).

Frogner s. Kirken er af sten og sedvanlig form. – I nærheden af kirken funden 1853 en øxehammer af sten (C 1860). – Paa Opsal, Skrøver Melvoll, Gran, Bjerke, Flygstad og Hval er der eller har været gravhauger, og langs vejen mellem Mo i dette sogn og Skedsmovollen i Skedsmo sogn saa Schøning 1775 flere gravhauger.

URSKOG p., Urskog s. I Prestegaardens have var 1846 et bord, som skulde være en del af en gravsten og havde en næstet udslettet runeskrift om kanten. – Paa Haugrum funden 1844 en øx eller kile af sten (C 1146). – Ifølge en indberetning af 1745[19] havde der paa Finnstad for ikke lang tid siden staaet og paa Berg stod endnu et stort kors af træ, ”som altid haver været repareret til erindring om, at der skal have været et indviet hus, saasom et kapel”; - paa Mangen knoll i Søndre Mangens skov skulde have staaet et kapel, ”hvor der og finnes ligt til tegl men ingen andre rudera”, og paa Sletner-kollen i Sletnerskogen henimod Baarstad var der paa en liden aas, kallet Ringmuren, spor af en mur og derindenfor af en bebygget plads; - paa Nordby var der flere gravhauger.

(48)

Blaker s. Paa Blaker funden i gravhaug før 1833 5 halvkugledannede brikker af ben (C 548). – Paa Kjølstad, Skukestad, Huseby, Eid og Fossum var der ifølge nysnævnte indberetning flere runde gravhauger, hvori der kun i en paa Huseby for lang tid siden var funden nogle store jernsporer. Af disse hauger havde en paa Husebygaardene en stor bautasten paa toppen og var endnu i 1840 urørt, men i senere aar har man af de store hauger, som finnes paa sidstnævnte gaard, ofte taget jord til gjødselblanding, saaledes at der om høsten 1861 af den, som ligger tæt ved Store Huseby, kun var halvdelen tilbage, dog var man endnu ikke kommet til gravkammeret. – I sognet blev før 1832 i gravhaug funden en harpun og stykker af et sverd, alt af jern (C 466, 467).

HØLAND p.,[20] Løken s. Imellem Titerud og Østereng blev 1853 i vejfyll funden en rund gullplade (C 1849) til en fingerring, i hvis midte sees i ophøjet arbeide et E med en aaben krone over, begge lig dem, som træffes paa Erik af Pommerns mynter. – Tæt ved Botner var der 1771 en gravhaug, og flere aar før denne tid fantes paa et fjell, Fanstaas kallet, under Auten, et stort forrustet sverd, som blev ført til Kjøbenhavns Kunstkammer. – Paa Øvre Tøyen fantes 1851 i en liden jordbanke, 9 tommer under jordskorpen, en langagtig spiralring af gull, maaske prydelse paa en sverdslidre, samt dele af et gullsmykke, nemlig 4 langagtige perler og 12 brakteater, 7 med en dragefigur, 4 med et menneskehoved over et dragelignende dyr og 1 med et menneskehoved (C 1727 og 1792-1794). – Paa Nygaard funden 1856 en øx af sten (C 2050); - og paa Nes 1861 en hulmeisel, ligeledes af sten (C 2754).

Hemnes s. Paa Dalthorp funden 1845 en hingst af messing (C 1161), omtrent 2 tommer lang og 1 ½ høj, med hængeman, uden bidsel, men opsadlet.

(49)

Sidskogen s. Paa Kolstad funden 1852 en vævskyttelformet beltesten (C 1743).

I prestegjeldet blev 1860 funden paa forskjellige steder ogsaa en øxehammer af sten (C 2551), og en dolk af jern (C 2552) fra kristelig middelalder.

GJERDRUM p., Gjerdrum s. Paa Thorshof, hvor der endnu 1840 var mange gravhauger, blev i en saadan 1837 funden en spydodd, 2 øxeblade, 2 stigbøjler, 2 bidselmundbid, alt af jern, og en skaal af klæbersten med levning af jernhank og aske i (C 821, 822 og 1894-1897). – Paa nabogaardene Sandum og Niteberg var 1840 ligeledes flere gravhauger. – Paa Søndre Sørum funden i gravhaug 1857 2 skaaler af klæbersten, 2 grønlige glasperler med røde og gule forsiringer, samt forrustede stykker af forskjellige redskaber og vaaben af jern, tildels med belæg og fletninger af sølv (C 2102-2105).

Heni s. Den oprinnelige kirke var af sten, viet til Maria og Mikael, og udgjorde indtil de sidste aar koret i den nyere kirke. – Paa Thori funden 1850 i gravhaug et øxeblad og et bidselmundbid (C 1556, 1557), begge af jern.

ULLINSAKER p., Ullinsaker s. Kirken, tilforn kallet Ullinshofs, var fylkeskirke for Raumafylki, viet 3 Januar til Johannes døber og Olaf, og af huggen sten; ifølge et brev af 10/1 1552 skulde den, efter hvad udstederne havde hørt af gamle folk, være udskreden under en flom af Hynnebekken ved pladsen Tangen. Den nyere kirke, opført formodentlig i slutningen af 15 hundredaar, var ifølge Nannestads kallsbog af reisverk ”med udhugne helgener over døren” og blev nedtagen 1767. Derfra et røgelseskar af messing (C 202). – Paa Haug, Borgen og Oppen var der 1840 flere gravhauger; paa Haug blev 1854 funden en uferdig øxehammer af sten (C 1969), og paa Borgen 1810 i gravhaug stykker af et tveegget sverd af jern (C 203); - paa Faanebek 1859 ligeledes i gravhaug et tveegget sverd, 2 øxeblade, en spydspids, et bidselmundbid, en nøgel, endel pileodder, en tollekniv, en ringspenne, en skjoldbule, en sax, beslag, bøjler

(50)

og 2 klinknagler, alt af jern, samt en kjedel af klæbersten med spor af jernhadd og 2 skaaldannede messingspenner (C 2323-2334); paa samme gaard 1860 i en anden gravhaug et tveegget sverd, et øxeblad, 2 spydspidser og et bidselmundbid, alt af jern, samt en liden glat gullfingerring, en rød glasperle, en brynesten, en kljaasten og stykker af en kjedel af klæbersten (C 2516-2525). – Paa Onserud var for et par aar siden en ramstue fra 1628, engang vaaningshus, men senere flyttet, ombygget og brugt til bryggerhus. – I sognet blev før 1831 i gravhaug ogsaa fundet et sigdblad af jern og en skaal af klæbersten med levning af en vredet jernhank (C 361, 362).

Hofvin s. Omkring kirken var i 1840 mange hauger, hvoriblandt en langhaug, kallet Bonnhaugen (Barnehaugen), fordi efter sagnet deri skal ligge 4 kongelige børn begravne. Ikke langt derfra ved Hofvin er en haug, kallet Raknehaugen, en af de største i Norden, omtrent 50 alen høj, hvilket vel maa gjøre det tvilsomt, om den er en gravhaug. – Paa Haug, Ljøgot og Sand er flere hauger. – Paa Gislevoll funden 1843 i gravhaug en spenne af egen form, 2 skaaldannede spenner og parerpladen af et sverd med ophøjede slyngforsiringer, alt af messing, samt et øxeblad, stykker af et tveegget sverd og af falen af en spydodd, alt af jern, den sidste med tvertigjennemgaaende og til begge sider fremstaaende runde messingnagler (C 1081-1084). – Paa Gaarder blev 1833 funden i gravhaug et sammenbøjet sverd, 2 spydodder, en øz, en sax, et skavjern, en tollekniv, en fil, et par sporer, 12 pileodder, stykker af et ildstaal, et par hager, et bidselmundbid, en spenne, 2 ringe og sidestykker af et bidsel, nogle ringe (til læderremmer?), en hank til et fortæret kobberkar, levninger af en fil eller et andet redskab af samme størrelse, alt af jern, samt nogle stykker af brente menneskeben, hvilke sager før 1837 bleve indlemmede i Bergens Museum; desuden fantes en brynesten og 2 smaa mynter,[21]

(51)

som dog smuldrede hen. Paa samme gaard blev før 1841 i gravhaug, om i samme som den ovennævnte, vides ej, funden en nøgel af kobber (C 985).

NANNESTAD p., Nannestad s. Kirken, af sten, viet 5 Februar til Johannes døberen, nævnes ved 1240 i sagaerne. – Paa Skiviulstad (prestegaarden) funden 1845 i gravhaug et stykke af et tveegget sammenbøjet sverd, et øzeblad, et bidselmundbid, et par sporer, en spydodd, en skjoldbule, et stykke af en sag, nogle pileodder samt stykker af ubekjendte redskaber, alt af jern (C 1196-1202). – Paa Homle var i 1840 en meget stor urørt gravhaug, - og paa Visten en høj bautasten.

Holter s. Paa Holtergaardene var i 1840 mange mindre gravhauger, og i en af dem fantes 1861 2 stykker af et tveegget sverd, en spydodd, et øxeblad, 2 skjoldbuler og stykker af 2 andre, alt af jern, samt flere perler af farvet glas og et kugledannet stykke metal eller erts (C 2759-2763).

Bjerke s. Den oprinnelige kirke, indviet til Mikael, blev ifølge dens regnskab for 1696 nedreven ”som en gammel og udygtig reisverksbygning”. – Paa Skinnum funden før 1831 et halsbaand af sammenflettede sølvtraade, som i hver ende har et ormehoved med hempe i munden, samt 5 spiseskeer af sølv, alle af samme form, haandtaget øverst prydet med en knap af forgylt løvverk, paa hver af skeerne indridset et merke, paa en af dem bogstavet b i middelaldersk minuskelskrift, følgelig yngre end det 14de hundredaar (C 266, 267). – Paa Limset ved Hurdalsvandet var 1840 en stor langhaug.

I prestegjeldet, uvist hvor, blev 1842 ogsaa funden et øxeblad, en spydodd, stykker af et tveegget sverd, af et bidselmundbid, af en sax, af en tollekniv og af 2 skjoldbuler, alt af jern, samt stykker af en bolle eller skaal af sten (C 1044).

NES p., Nes s. Kirken, af sten, nævnes i sagaerne 1225, blev ombygget og udvidet 1696, brente 1854 og er siden nedtagen. Fra først af havde den været langkirke med sedvanlig form dog med halvrundt kor, skibet omkr. 40 alen langt

(52)

og 13 bredt. – Paa Hinnen var 1840 flere gravhauger; - paa Folmo blev 1832 i gravhaug funden stykker af 2 skaaldannede messingspenner, liggende i en lav bolle af klæbersten, og 3 flade ringspenner av jern (C 473-475); - paa Kjos 1857 en øx af sten (C 2493); - paa Drognes, hvor der langs Glommen, mellem denne og jernbanen, ligger 5 gravhauger, i en saadan nogle aar før 1861 endel lerpotter, som smuldrede hen, samt en sadelknap af messing og stykker af et sverd af jern, det sidste paa hjaltet prydet med indslagne punkter (C 2695, 2696); - paa Rotnes 1847 i gravhaug et sverd, en spydodd og et øxeblad, alt af jern (C 1376-1378); - paa Hæinhou (Hæinhof) 1832 i gravhaug 2 spydodder, en pil med skaft og tvekløftet odd og 8 andre pileodder, alt af jern, samt 2 aflange benterninger med øjne (3, 4, 5 og 6) kun paa langsiderne (C 476-381); - paa Herberg før 1833 en sax af bronse (C 547); - paa Borhaug[22] (Borgarhaug) 1848 stykker af 2 sverde, et øxeblad, et knivblad, stykker af et bidselmundbid og af en spyd- eller pileodd, alt af jern, samt en skaal af klæbersten med levning af jernhadd(C 1390-1396); - og paa Øvre Finnstad 1746-1766 en gullkalv, 3, 4 tommer lang, som blev kjøbt af kongen for 12 dukater, hvorfor gaardens ejer lod arbeide 2 sølvpokaler med paaskrift, som giver beretning om fundet. – Paa Aarnes er der vestenfor husene mellem jernbanen og Glommen en gravhaug.

Udenes s. Paa Kjensmo (Tjernsmo) 1832 funden en stridsøxe, med spids bane og skaft, samt stykker af et sverd, alt af jern (C 487, 488).

I prestegjeldet blev 1854 ogsaa funden en øxehammer af sten (C 2004).

EIDSVOLL p. I Olaf den helliges saga omtales paa Eidsvoll, som det synes, en kirke, som formodentlig

(53)

var af træ og er bleven nedtagen, da den nuværende opførtes. Denne blev viet 10 Februar til korset, Peter og Paulus, er af huggen sten i form af et Latinsk kors, med muret taarn over krysset og rundbuede aabninger, den yderste bue mellem skib og kor i senere tid udvidet, den indre derimod tilstede i oprinnelig form. Paa en sten udvendig i det sydvestre hjørne er et ophøjet Græsk kors. Kirken brente omtrent 1771.[23] – Dels ved kirken og dels mellem den og Eidsvoll verk saa Schøning 1775 endel gravhauger, som nok senere ere borttagne, og paa en husmandsplads under Raaholt 3 runde tæt ved hverandre. – Paa Holt blev 1840 funden i en omtr. 1 ½ al. høj gravhaug tæt ved husene et tveegget sverd, en spydodd og en skjoldbule, alt af jern (C 945-947); - paa Linløkken samme aar ligeledes i gravhaug et sverd, en spydodd, en kniv, en pileodd, en stor nøgel, et øxebald og et bidselmundbid, alt af jern, samt stykker af 2 skaaldannede messingspenner, en messingnøgel og en rundagtig fladtrykt klump af brent ler med hul i midten (C 987.991); - og paa Ulfven 1857 en øxehammer af sten (C 2112). – I prestegjeldet blev 1861 ogsaa funden, som det synes i en forstyrret gravhaug, levninger af vaaben og redskaber af jern samt et vegtlod af messing (C 2641) i en slags halvkugleform; det vejer nu 7 lod, men da noget er bortskaaret for at prøve metallet, har det maaske oprinnelig vejet 8 lod eller 1 øre.

HURDAL p., Hurdal s. Saavidt vides, er der i den nuværende kirke intet tilbage af den ældre, som var en stavbygning, viet til Margrete; ifølge dens regnskab for 1705 blev den tilbygget et sakristi af stavverk eller, som det, heder ”af tykke planker med 2 drejede stolper i hjørnerne.”

Fegring s. Den ældste kirke, indviet til Thomas, var liden af ”reisverk og støtter”, og blev nedtagen 1693 ifølge dens regnskab for dette aar. – Paa Bjørnstad blev 1845 ved udgravning funden 12 stykker forskjellige jernsager, som dog for-

(54)

modentlig hidrørte fra et kobberverk, som skal have været i dette strøg. – I nærheden af Lium paa Ikornholm (den i sagaerne ved 1222 omtalte Kornahólmr) er eller har der været flere gamle stenrøser.


[1] Kallske Saml. fol. 202.

[2] Spydebergs Beskriv. II. 540.

[3] Kallske Saml. fol. 202.

[4] Kallske Saml. fol. 202.

[5] Utrykte Reise (i Kjøbhvns kgl. Biblioth.).

[6] Se Nord. Tidskr. f. Oldkynd. I. 443.

[7] Boyes oplysende Fortegnelse I. 124.

[8] I Antikvar. Tidskr. f. 1843-1845 s. 119 omtales en lignende figur med samme merke, men som ikke antages for oprinneligt.

[9] En af disse afbildet i Illustr. Nyhedsblad for 1861 s. 23 no. 85.

[10] Universit. mskrpt. 4to. 516.

[11] Sammesteds.

[12] Budstikken I. 562.

[13] Sammest.

[14] Kallske Saml. fol. 198.

[15] Spydbergs Beskriv. 542.

[16] Se Nord. Tidskr. f. Oldkynd. I. 443.

[17] Norg. Beskriv. s. 69.

[18] Kallske Saml. fol. 200; jfr. Langes Klosterhist. s. 488.

[19] Kallske Saml. fol. 205.

[20] Gjellebøls Hølands Beskrivelse s. 7 og 9.

[21] Udførlig beskrivelse af dette fund i Urda I. 288 ff.

[22] Dette navn er vel det rigtige istedenfor det opgive Varhaug, som ej finnes i matrikelen.

[23] Se N. Stiftelser III. 317.

Ingen kommentarer: